Betingelser og reglement for ALFAkinesiologer
Vi står sammen
Fælles for alle der en del af Larsen Inner Circle er, at alle har deltaget på Stresskonsulent uddannelsen og Certificeret ALFAkinesiolog.
Vi er med dig hele vejen, og arbejder sammen som et hold og gør hinanden bedre. Vi udvikler og frigiver løbende materiale, som du kan bruge i dit arbejde og markedsføring. Med én til én sparring og træningsdage sikrer du din egen personlige udvikling.
Bliv en del af holdet, hvis du deler samme passion og værdiset og vil være med på en spændende rejse – som vi er sammen om.
VÆRDIER
Ole Larsens værdisæt lever videre i alt hvad vi gør. Med nysgerrighed og ægte passion for at hjælpe andre mennesker til et bedre liv, udfører vi dagligt vores arbejde.
Faglig stolthed og videnskab
Al undervisning og viden bygger på videnskab og forskning. Ligeledes er metoder udviklet ud fra dyb viden og forskning. Det er et mål i sig selv løbende at være opdateret med nyeste viden og forskning inden for stress, fysisk og mental velvære, mentaltræning samt en glad og sund livsstil.
Vidensindsamling og deling
"Livet bliver bedre, hvis du ved, hvordan hjernen og kroppen fungerer! - Ole Larsen
Med viden og forskning har vi muligheden for at træffe beslutninger og ændre retning i livet. Derfor har vi hele tiden fokus på ny viden og forskning inden for hjernevidenskaben og andet forskning, som giver os svar på et lykkeligt liv. Vi tager ansvaret for at formidle forskningen til alle på en let og forståelig måde.
Tager egen medicin
Efter at have indsamlet den enorme viden om krop og hjerne, har Ole Larsen selv efterlevet de leveregler og anbefalinger han fik, for at få et liv fri for smerter. Ligeledes skal vi selv tage vores egen medicin, ved at have fokus på egen personlig udvikling og mentale velvære og følge egne anvisninger til brug af kroppen fysisk og kemisk.
Ægte lyst til at hjælpe
Vores drivkraft bygger på ønsket og lysten til at hjælpe andre med at lykkedes. Derfor arbejder vi med mennesker og med dem, der er åben og ønsker hjælp til udvikling og nå deres personlige mål.
Ærlig kommunikation fra hjertet
Vores kommunikation er ærlig med ønsket om det bedste resultat. Selvom sandheden kan føles hård, så siger vi tingene som de er, så deltager, kursister og samarbejdspartnere ved hvor vi står og hvad de skal forholde sig til og forvente.
Reglement for ALFAkinesiolog
Vi står sammen
Fælles for alle der en del af Larsen Inner Circle er, at alle har deltaget på Stresskonsulent uddannelsen og Certificeret ALFAkinesiolog.
Vi er med dig hele vejen, og arbejder sammen som et hold og gør hinanden bedre. Vi udvikler og frigiver løbende materiale, som du kan bruge i dit arbejde og markedsføring. Med én til én sparring og træningsdage sikrer du din egen personlige udvikling.
Bliv en del af holdet, hvis du deler samme passion og værdiset og vil være med på en spændende rejse – som vi er sammen om.
VÆRDIER
Ole Larsens værdisæt lever videre i alt hvad vi gør. Med nysgerrighed og ægte passion for at hjælpe andre mennesker til et bedre liv, udfører vi dagligt vores arbejde.
Faglig stolthed og videnskab
Al undervisning og viden bygger på videnskab og forskning. Ligeledes er metoder udviklet ud fra dyb viden og forskning. Det er et mål i sig selv løbende at være opdateret med nyeste viden og forskning inden for stress, fysisk og mental velvære, mentaltræning samt en glad og sund livsstil.
Vidensindsamling og deling
"Livet bliver bedre, hvis du ved, hvordan hjernen og kroppen fungerer! - Ole Larsen
Med viden og forskning har vi muligheden for at træffe beslutninger og ændre retning i livet. Derfor har vi hele tiden fokus på ny viden og forskning inden for hjernevidenskaben og andet forskning, som giver os svar på et lykkeligt liv. Vi tager ansvaret for at formidle forskningen til alle på en let og forståelig måde.
Tager egen medicin
Efter at have indsamlet den enorme viden om krop og hjerne, har Ole Larsen selv efterlevet de leveregler og anbefalinger han fik, for at få et liv fri for smerter. Ligeledes skal vi selv tage vores egen medicin, ved at have fokus på egen personlig udvikling og mentale velvære og følge egne anvisninger til brug af kroppen fysisk og kemisk.
Ægte lyst til at hjælpe
Vores drivkraft bygger på ønsket og lysten til at hjælpe andre med at lykkedes. Derfor arbejder vi med mennesker og med dem, der er åben og ønsker hjælp til udvikling og nå deres personlige mål.
Ærlig kommunikation fra hjertet
Vores kommunikation er ærlig med ønsket om det bedste resultat. Selvom sandheden kan føles hård, så siger vi tingene som de er, så deltager, kursister og samarbejdspartnere ved hvor vi står og hvad de skal forholde sig til og forvente.
Reglement for ALFAkinesiologer
For at være en del af Larsen Inner Circle og have licens som ALFAkinesiolog med ret til brug af metoderne fra Larsen Research International ApS (LRI), er det en betingelse, at man som ALFAkinesiolog lever op til reglementet, da licens ellers bliver frataget.
Metoden er RAB-godkendt hos DAKOBE, der har etiske regler som bør efterleves.
Med din tilmelding og betaling af licens giver du din underskrift på, at du giver tilsagn på tro og love, at du overholder regler for ALFAkinesiologer, hvilket er en forudsætning for at kunne blive en del af Larsen Inner Circle og have Brugsret til Metoderne.
- Enhver ALFAkinesiolog har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det faglige virke, herunder kun gøre brug af midler og metoder, som er forsvarlige, og som den pågældende er kvalificeret til.
- Enhver ALFAkinesiolog skal henvise klienter til læge ved sygdomme, som kræver lægebehandling, og må ikke fraråde lægeordineret behandling. Man skal samtidig afstå fra selv at benytte behandlingsmetoder, der er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner.
- Enhver ALFAkinesiolog skal efter bedste evne hjælpe klienten til at forbedre sit helbred og samtidig støtte denne til selv at tage ansvar for sin livsstil. Personlig vejledning gives fortrinsvis på baggrund af kinesiologisk testning.
- ALFAkinesiologens opførsel må ikke virke krænkende og der skal handles økonomisk ansvarligt i forhold til klienten, og ikke benyttes uværdige metoder til forøgelse af indtægt.
- Enhver ALFAkinesiolog er forpligtet til at give klienten saglig og nøgtern information om behandlingen og de forventninger klienten kan have hertil. Særligt angående forventningsafstemning til klientens egen indsats i forløbet og evt. meromkostning til kosttilskud.
- Enhver ALFAkinesiolog fører optegnelser over behandlinger, herunder om indikation og behandling i forløb, og denne information gives til klienten. Klienten varetager selv indholdet af optegnelsen. I øvrigt skal GDPR-reglerne overholdes.
- Enhver ALFAkinesiolog har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, man er kommet i besiddelse af gennem behandler/forløb med Klienten. Tavshedspligten står ved magt også efter behandlingen er ophørt, eller en klient er bortgået. Skal overholde Dansk lovgivning.
- Enhver ALFAkinesiolog ytrer ikke offentligt kritik overfor myndighedernes anvisninger. f.eks. følges anvisninger i forbindelse med epidemi.
- Enhver ALFAkinesiologer må ikke komme med udtalelser til presse/medier af en art, der kan fremkalde ubegrundet eller unødig sygdomsangst eller betvivle sundhedsvæsenets godkendte behandlingsmetoder.
- Enhver ALFAkinesiolog skal ved annoncering og reklamering overholde loven for markedsføring af sundhedsydelser og kosttilskud.
Larsen Research International ApS har rettighederne til Ole Larsens metoder, som dækker over følgende:
Hovedpineprogrammet, Energiprogrammet, KLAP-metoden, ALFAkinesiologi som indeholder: Stress- & helsetesten, Simpel smertefrigørelse, simpel stressfrigørelse, stressbehandling med REM og pandepunkter, Intuitions-vippetesten, metoden til at behandle nakkesmerter, musearm, tennisalbue, lændesmerter og uens benlængde. Hertil hører bøger: ”Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager” og første del (side 17-83) af ”Allergiens gåde er løst”, der beskriver metoden af allergibehandling, som opfinderen Ole Larsen har alle rettigheder til. Samt alle rettigheder til undervisning, uddannelse og videreformidling af ovenstående metoder.
Ovenstående vil i det følgende blive kaldt ALFAkinesiologi-metoden, der tilhører Larsen Research International ApS (LRI), som er Rettighedsgiver. LRI har forestået en brugsværdi af metoden, hvorefter metoden er et varemærke. LRI er i besiddelse af en given knowhow vedrørende metoden.
LRI er med licens villig til at give brugsrettigheder på metoden og den dertil hørende knowhow.
Ved brug af ordet ALFAkinesiologi-metoden i nærværende kontrakt menes de opfindelser, forbedringer, udviklinger m.m., som falder inden for ovennævnte beskrivelse.
Generelle rettighedsbetingelser til licenstager
LICENSTAGERS BRUGSRET
Licenstager får en ikke-eksklusiv brugsret til ALFAkinesiologi-metoden, idet også andre uddannede får brugsretten til metoden.
Ved serviceaftale kan tillægges brugsret ved foredrag.
Brugsretten efter certificering omfatter formidling af viden og brug af ALFAkinesiologi-metoden ved behandling, men ikke ret til kopiering af undervisningsmaterialer. Rettigheder og materialer til foredrag gives, i forbindelse med årlig licens. Licenstager må derefter gerne markedsføre metoder med metodenavn, så længe de stemmer overens med metodens retningslinjer og markedsføringsloven.
LRI bevarer således fulde rådighed over ALFAkinesiologi-metoden og er berettiget til at disponere over denne uden indskrænkninger af nogen art, herunder i geografisk eller tidsmæssig henseende, ligesom LRI kan meddele tredjemand (tilsvarende) brugsrettigheder til Larsen-metoden uden krav om forudgående samtykke fra Licenstager.
- LICENSGIVERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER
1.1 Licensgivers ret til at disponere over ALFAkinesiologi-metoden mv.
Licensgiver er rettighedshaver til ALFAkinesiologi-metoden.
Såfremt det ved forlig eller endelig dom, det vil sige en dom, der ikke kan ankes, fastslås, at ALFAkinesiologi-metoden krænker tredjemands rettigheder, kan Licenstager ophæve aftalen, jf. punkt 7 om misligholdelse.
Fører tredjemandsrettigheder til, at ALFAkinesiologi-metoden skal overdrages til tredjemand, jf. patentlovens § 53, stk. 1, men således at Licenstager kan fortsætte den påbegyndte eller planlagte udnyttelse, jf. patentlovens § 53, stk. 2, kan Licenstager ikke hæve aftalen, men alene rette et krav mod Licensgiver for tab opstået som følge af omregistreringen.
Uanset at tredjemand påstår, at Licensgiver krænker dennes rettigheder, skal Licenstager vedblive at betale licens til Licensgiver, indtil der er afsagt endelig dom, det vil sige en dom, der ikke kan ankes, vedrørende påstanden.
1.2 Licensgivers adgang til at overdrage ALFAkinesiologi-metoden mv. til andre licenstagere
Licensgiver kan sælge rettighederne til ALFAkinesiologi-metoden til andre licenstagere, dog således at den pågældende tredjemand skal respektere Licenstagers rettigheder i henhold til aftalen.
1.3 Licensgivers adgang til at udnytte ALFAkinesiologi-metoden mv.
Licensgiver har ret til selv at udnytte ALFAkinesiologi-metoden, uden geografisk begrænsning. Licensgiver må således gerne foretage markedsføring og salg af Metoden eller produkter, der i det væsentlige er baseret herpå, sideløbende med Licenstager.
1.4 Licensgiver ændringer og videreudvikling
Licensgiver holder licentagere skriftligt orienteret om udviklinger, forbedringer og lignende. Licenstagere er pligtig at reagere på disse oplysninger, der måtte skabes på baggrund af ALFAkinesiologi-metoden i tilknytning hertil i aftalens løbetid. Såfremt Licensgiver i aftalens løbetid foretager udviklinger, forbedringer og lignende af ALFAkinesiologi-metoden, tilhører de pågældende resultater Licensgiver, og Licensgiver kan frit disponere over disse.
- LICENSTAGERS ØKONOMISKE FORPLIGTELSER
2.1 Licensafgift
Licenstager betaler et årligt vederlag til Licensgiver alt efter hvilken licens der er tilvalgt (BASIS, MERE eller EKSTRA), der forfalder til betaling ved aftalens underskrivelse og herefter opkræves en gang om året.
2.2 Minimumslicensafgift
Fra og med kalenderåret 2024 betales licensafgiften med minimumspris for BASIS medlemskab årligt. Minimumslicensafgiften kan reguleres, såfremt Licensgiver tilfører mere værdi og ydelser til Licenstager.
2.3 Betalingstidspunkt
Licensafgiften, alternativt minimumslicensafgiften, forfalder årligt.
Licensafgiften eller minimumslicensafgiften og engangsvederlaget betales senest 30 dage efter forfaldsdagen. Alle betalinger tillægges moms.
- LICENSTAGERS ØVRIGE FORPLIGTELSER
3.1 Markedsføring
Licenstager kan arbejde målrettet og effektivt for salget af ALFAkinesiologi-metoden eller produkter, hvori ALFAkinesiologi-metoden udnyttes, samt foretage markedsføringsmæssige og salgsfremmende foranstaltninger, der er sædvanlige for at fremme afsætningen af Opfindelsen eller de produkter, hvori Licenstager agter at udnytte Metoden.
Udgifter forbundet med sådanne egne markedsføringsmæssige og salgsfremmende foranstaltninger afholdes af Licenstager.
I forbindelse med markedsføring af ALFAkinesiologi-metoden eller de produkter, hvori Licenstager agter at udnytte ALFAkinesiologi-metoden, må Licenstager anvende egne forretningskendetegn, f.eks. varemærker, domænenavne og selskabsnavne. Licenstager er ikke uden særskilt aftale herom berettiget til at referere til Licensgiver eller anvende dennes forretningskendetegn som f.eks. varemærker, domænenavne og selskabsnavne i forbindelse med sin markedsføring af ALFAkinesiologi-metoden eller produkter, hvori ALFAkinesiologi-metoden udnyttes.
3.2 Licenstagers overdragelse til tredjemand
Licenstager må ikke uden Licensgivers forudgående skriftlige samtykke viderelicensere, udlåne eller på anden måde medvirke til tredjemands brug af ALFAkinesiologi-metoden.
- MISLIGHOLDELSE
Hver af Parterne kan hæve aftalen, såfremt den anden Part væsentligt misligholder aftalen. Den Part, der ønsker at hæve aftalen, skal forinden meddele dette ved et skriftligt påbud til den anden Part med angivelse af den misligholdelse, der påberåbes. Hvis den Part, der modtager påbuddet, ikke inden for 30 dage har bragt den væsentlige misligholdelse til ophør, er den anden Part berettiget til at ophæve aftalen.
Der foreligger f.eks. væsentlig misligholdelse, hvis en af Parterne er begæret konkurs eller er taget under rekonstruktionsbehandling, i det omfang konkurslovgivningen ikke er til hinder for det.
Misligholdelse, som kan medføre ophævelse af aftale fra Licensgiver side.
- Gentagende klager fra kunder/kursister/deltager.
- Metoderne markedsføres som medicinske påstande.
- Opfindelse kombineres med metoder, som strider imod/går imod ALFAkinesiologi-metoden.
- Licenstager er årsag til shitstorm.
- Licenstager overholder ikke det accepterede Reglement for ALFAkinesiologer.
- ALFAkinesiologi-metoden bruges i sammenhængen med værdier og menneskesyn, som strider imod Licensgivers.
- ERSTATNING
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlige over for hinanden for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab, medmindre tabet kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende Part.
Så fremt det kan påvises at Licenstager er årsag til økonomisk tab grundet misligholdelse nævnt ovenfor, kan der kræves erstatning.
- IKRAFTTRÆDEN OG OPHØR
Aftalen træder i kraft, når Licenstager starter betaling af licens.
Licensgiver og Licenstager kan desuden til enhver tid skriftligt opsige aftalen med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Ved aftalens ophør ophører Licenstagers brugsret til ALFAkinesiologi-metoden.
- FORCE MAJEURE
Ingen af Parterne er ansvarlige for manglende overholdelse af deres forpligtelser, når dette skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved aftalens underskrift burde have taget i betragtning (herunder strejker, lockout, terror og sundhedskriser i form af pandemier) og ej heller burde have undgået eller overvundet.
- FORSIKRINGSFORHOLD
Licenstager er selv ansvarlig for at tegne forsikring, i det omfang det er muligt, hvori ALFAkinesiologi-metoden udnyttes.
- HEMMELIGHOLDELSE
ALFAkinesiologi-metoden og øvrige manualer, vejledninger, teknisk information, knowhow, metoder og hertil relateret information, der angår ALFAkinesiologi-metoden, og som er udviklet af og/eller ejes af Licensgiver, samt øvrige Fortrolige Oplysninger, som Licenstager er kommet i besiddelse af under samarbejdet med Licensgiver, er at betragte som Licensgivers forretningshemmeligheder, der ikke uretmæssigt må videregives eller udnyttes af Licenstager eller dennes medarbejdere.
Hemmeligholdelsespligten gælder også efter aftalens ophør.
- VÆRNETING
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i forbindelse med aftalen, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i Parternes organisationer. Er det ikke muligt at løse tvisten ved forhandlinger, er hver Part berettiget til at indbringe sagen for Sø- og Handelsretten i København som værneting i første instans. Har Sø- og Handelsretten ikke saglig kompetence til at behandle sagen, henvises sagen eller kravet til afgørelse ved den i medfør af retsplejeloven kompetente byret.
- LOVVALG
Enhver tvist, der udspringer af eller har forbindelse til aftalen, skal bedømmes efter dansk ret både med hensyn til materielle og processuelle spørgsmål. De danske lovvalgsregler finder dog ikke anvendelse.